Husk redningsvesten, når du tager hunden med til vandetNår sommervarmen endelig er fremme, er det fristende at tage sin hund med til vandet. Mange hundeejere nyder at tage hunden med en tur på for eksempel bådtur, paddleboardet eller blot på en badetur. Uanset hvilken vandaktivitet, du og din hund bedst kan lide, bør du tænke på at have en redningsvest til din firbenede ven. Herunder kan du læse meget mere om vigtigheden af redningsveste til hunde, og hvad du skal kigge efter, inden du anskaffer den.
Få sikkerheden i top med en redningsvestNår du tager din hund med til vandet, er det vigtigt, at du sørger for at holde hunden så sikker som muligt. Derfor er det en rigtig god idé at give din hund en redningsvest på – det giver en ekstra tryghed. Vi anbefaler, at du altid giver din hund en redningsvest på, også selvom den er en god svømmer. Ligesom mennesker kan en hund blive træt eller overvældet af strøm eller bølger i vandet. Redningsvesten giver derfor en god beskyttelse, hvis uheldet skulle være ude. Redningsvesten har flere funktioner, der holder din hund sikker under vandaktiviteter. Udover at give hunden opdrift og holde den flydende i vandet, kommer de fleste redningsveste til hunde med et håndtag på ryggen. Dette håndtag gør det lettere for dig som hundeejer at løfte hunden op af vandet. Den er også nyttig til svømmetræning, da du let kan assistere hunden, når den lærer at svømme. De fleste rednings- og svømmeveste hjælper også med at gøre din hund ekstra synlig på vandet, da de fås i kraftige og reflekterende farver. Det er især en fordel, når det er mørkt, eller sigtbarheden er lav.
Sådan vælger du den rette redningsvest til din hundNår du har besluttet dig for at anskaffe en redningsvest til din hund, er der flere ting, du bør kigge efter. Først og fremmest er det essentielt, at redningsvesten har en god flydeevne, så den kan holde din hund flydende og sikker. Dernæst er det vigtigt, at redningsvesten er komfortabel og har den rette pasform til din hund. Redningsveste til hunde fås i mange forskellige størrelser, så du skal sørge for at måle og veje din hund for at finde den helt rette størrelse. Du kan selv måle din hund, så du har en bedre idé om, hvilken størrelse der passer bedst. Tag følgende mål:
Disse mål vil hjælpe dig med at vælge den rette størrelse redningsvest. Ydermere er det vigtigt, at du finder en redningsvest i et holdbart og slidstærkt materiale. Redningsvesten skal kunne holde til brug i saltvand, være vandtæt og tørre hurtigt for optimal komfort for hunden. Tænk over, hvad din hund vil bruge redningsvesten til. Hvis I planlægger at deltage i vandsport eller længere bådture, skal du vælge en redningsvest, der er designet til intensivt brug og har god flydeevne. Hvis din hund primært skal bruge redningsvesten til korte svømmeture eller afslappet tid ved vandet, kan du vælge en lettere vest. Hos Østrand hjælper vi dig gerne med at finde den rigtige redningsvest til lige præcis din hund. Kig dig omkring på shoppen, eller kig forbi vores butik i Karlslunde og få personlig betjening. FAQHvilke funktioner er vigtige i en redningsvest til hunde?Det er vigtigt, at en redningsvest til hunde har en god flydeevne og kan holde din hund i overfladen af vandet. Derudover er det en ekstra god sikkerhed med et håndtag i nakken og reflekser. Det er altid en fornuftig idé at give sin hund en redningsvest på, hvis den skal være i nærheden af vand. Det kan både være på en sejltur eller til badeture. Selvom din hund er en god svømmer, kan der stadig ske uforudsete ting, der kræver ekstra sikkerhed. |