Østrand Hundebure Sikkerhed for både hund og passager Alle hundeejere kan blive enige om, at sikkerheden skal være i top, når det kommer til menneskets bedste ven. Et hundebur handler i bund og grund nemlig om din og hundens sikkerhed. En test fra Motor konkluderer, at det er livsfarligt for både hund og menneske, hvis menneskets bedste ven ikke sidder sikkert i et bur under kørslen. Hvis hunden er løs i bilen under f.eks. et frontalt sammenstød, bliver den kastet frem mod forsiderne med en kraft, som kan ende med at slå dig, hunden og dine medpassagererer ihjel. Ved at købe et hundebur sikrer du således, at der ikke sker jeres hund eller dig noget, hvis uheldet skulle ske. Du kan bruge hundebure til mange andre formål end bare i bilen. Et hundebur er et stort aktiv for din hund og anbefales at blive brugt både derhjemme og i nye miljøer, som din hund ikke er vant til. Din hund får således deres eget sted at kalde hjem. Der er fordele for dig som ejer, da et hundebur er et godt sted til timeouts eller et sted, hvor hunden kan være, hvis du er overvældet af andre gøremål. Fordele ved et hundebur Et hundebur er et godt valg til din hund og til dig selv. Det skaber et hjem derhjemme for din hund, hvor den kan gå hen og være alene, når den har brug for fred og ro. I bilen sørger hundeburet for, at din hund er i sikkerhed og således også dig. Derudover gør det nemmere at rejse med din hund, når I skal på bilture. Et hundebur er derudover nemt at rengøre, hvad end du rejser eller er derhjemme. Når hunden er i buret, er der mindre snavs i bilen. På den måde sikrer du dig selv noget tid, hvor du ikke skal stå og gøre hele bilen rent. Du kan nøjes med buret. Hundeburet sikrer også dig, at du ved hele tiden, hvor din hund befinder sig. På den måde kan du trygt lade din bil stå åben på varme sommerdage. Du skal nemlig ikke være bekymret for, om din hund løber væk. Det skaber således mere tryghed, fleksibilitet og sikkerhed til dig som ejer. Hvis du har flere hunde, er et hundebur en god måde at opdele dem på f.eks. i bilen. På den måde undgår du, at hundene kommer i kontakt med hinanden og sikre en mere rolig og tryg biltur. Hvis du har flere hunde, som ikke kan med hinanden derhjemme, kan du adskille dem ved brug af et hundebur. Østrand hundebure: Det bedste valg for din hund! Når du skal vælge et hundebur til din hund, er det vigtigt, at den opfylder nogle kriterier, så den er sikker for dig og din hund. Vores hundebure fra Østrand opfylder de kriterier. På den måde er du sikker på, at du vælger det bedste til din hund. Med vores crashtest af vores hundebure er vi sikker på, at de beskytter din hund, hvis uheldet skulle ske. Vores hundebure er også blevet TÜV-testet. TÜV er et sikkerhedslaboratorium med hovedkontor i Tyskland. De udfører dagligt en test af produkter, som bruges i det moderne liv. De udfører testene for at kontrollere og bekræfte, at produkterne er i overensstemmelse med forskellige globale standarder og internationale godkendelser. Vores hundebure er fleksible og kan udformes, så vi kan tilpasse dem til langt de fleste biler. Vi går heller ikke ned på æstetikken af vores hundebure, da de er i et stilrent design med lækre detaljer. Samtidig er materialet slidstærkt, så de er stærke, robuste og holdbare. Dette vil forhindre skader ved krads og bid på stængerne. Vores hundebure kan således holde i lang tid, så du ikke behøver at skifte det ud hvert år. Vi har sørget for, at de er nemme at montere i din bil, så du ikke skal stå i timevis og kæmpe med det. Hos os har vi mange flere forskellige hundebure i forskellige størrelser, som du kan vælge imellem. På den måde kan du finde lige præcis det hundebur, du leder efter, som passer til dine behov og hund. Hvis du leder efter et hundebur, som er praktisk, stilrent, robust og sikkert, skal du helt klart vælge Østrands hundebure. Hvilken størrelse skal jeg vælge? Når du skal vælge et hundebur til bilen, er det vigtigt at vælge et bur, som passer både til hunden og til bilen. Derudover er der en række andre faktorer, som du bør være opmærksom på, når du vil give din hund den sikreste køretur og mindske skader og snavs i bilen. De fleste vælger et hundebur, hvor der er masser af plads til hunden. Det er faktisk en misforståelse, da hundeburet skal være noget mindre, end mange går og tror. Hvis hundeburet er meget større end selve hunden, kan den få alt for meget fart på under et sammenstød. Dette øger risikoen for, at hunden får nogle alvorlige skader, hvis der sker en ulykke på vejen. Derudover er hunde faktisk mere trygge, når de befinder sig i et sted, som er småt og har meget trang plads. Det er fordi, det gør det meget nemmere for hunden at forsvare sit territorium. Dette gør hunden mere tryg under kørslen. Buret gør det derudover sværere for passagerne at forstyrre hunden under kørslen, som er med til at give hunden en bedre oplevelse. Det skal dog siges, at ingen hunde er ens og deres personlighed er forskellige fra hund til hund. Derfor er det dig, som er den bedste til at vælge et hundebur til lige netop din hund. Når du skal finde størrelsen på dit hundebur, er det en god ide at måle hunden, når den ligger afslappet i f.eks. sin hundekurv eller på gulvet. Du skal måle hunden på den lange og den bredde led og lægge 5-10 cm til hver af disse mål. Derefter har du størrelsen på det grundareal, som buret maksimalt bør have. Selvom buret passer til hunden, skal det også passe til bilen. Du skal måle bagagerummet i din bil - både i bunden, hvor bagagerummet oftest er bredest. Samt oppe omkring den nederste kant af vinduerne og toppen af ryglænet på bagsædet. Når du har de tre sæt mål - hundens, bunden af bagagerummet og rundt langs vinduerne og ryglæn - er du nu klar til at gå på jagt efter et hundebur, som passer til din bil. |